Dampkedel DKVR-20-13: beskrivelse, specifikationer, betjenings- og reparationsvejledning

Indholdsfortegnelse:

Dampkedel DKVR-20-13: beskrivelse, specifikationer, betjenings- og reparationsvejledning
Dampkedel DKVR-20-13: beskrivelse, specifikationer, betjenings- og reparationsvejledning

Video: Dampkedel DKVR-20-13: beskrivelse, specifikationer, betjenings- og reparationsvejledning

Video: Dampkedel DKVR-20-13: beskrivelse, specifikationer, betjenings- og reparationsvejledning
Video: Pitting Corrosion - Forms of Corrosion 2024, Kan
Anonim

DKVR-20-13 er en lodret vandrørsdampkedel med et afskærmet forbrændingskammer. Dens design inkluderer også en kogende stråle. Disse strukturelle elementer udføres i henhold til "D"-skemaet. Et karakteristisk træk ved dette skema er den sideværts placering af den konvektionsdel af apparatet i forhold til dets forbrændingskammer.

Enhedens hovedindikatorer

Det er værd at starte med de tekniske egenskaber for DKVR-20-13. Som nævnt tidligere refererer denne type enhed til dampkedler. Dens dampkapacitet er 20 t/t. Hvad angår den type brændstof, der bruges til arbejde, er det gas eller flydende brændstof. Kølevæskens over- eller driftstryk ved kedlens udløb er 1,3 MPa. Udløbsdamptemperaturen betragtes som en af hovedindikatorerne. Det kan være lig med 194 grader Celsius i tilfælde af mættet damp eller 250 grader i tilfælde af overophedet. En vigtig komponent er temperaturen på fødevandet - 100 grader. Effektivitet, ifølge beregninger,er 92 %. Forbruget af brugt brændstof er bestemt i kg/t og er 1470. Kedlen tilhører store installationer, og dens masse er 44634 kg.

lodret vandrør dampkedel
lodret vandrør dampkedel

Beskrivelse af enheden

Dampkedlen DKVR-20-13 består af flere hovedkonstruktionselementer: den øverste korte tromle og det nederste, afskærmede forbrændingskammer, som blev nævnt tidligere. Dernæst er det værd at overveje mere detaljeret denne enhed og nogle af dens dele.

Enheden DKVR-20-13 har en egenskab, at forbrændingskammeret er opdelt i to dele: selve ovnen, samt efterbrændingskammeret. Dette kammer er adskilt fra brændkammeret af kedlens bagskærm. Varme gasser tilføres til enhedens kedelrør ved jævnstrøm og over hele bjælkens bredde. På vejen har de ingen skillevægge. Men i tilfælde af yderligere installation af en overhedning på DKVR-20-13 kedlen, kan nogle af disse rør muligvis ikke installeres. Selve overhederen vil bestå af et par pakker. De vil være placeret på forskellige sider af kedlen. Efter at have arbejdet af, vil overophedet damp fra begge pakker blive udledt til en speciel opsamlingsmanifold. Enheden i DKVR-20-13 enheden bruger fødevand, som vil blive tilført til den øvre tromle. Nu om ham.

dampkedel med to tromler
dampkedel med to tromler

Kedeltromle

Den øverste tromle er udsat for alvorlig overophedning, og den skal derfor afkøles. For at afkøle væggene i dette strukturelle element, en blanding af vand ogdamp, der kommer ud af rørene fra både sideskærmene og fra forsiden af konvektionsbundtet.

Den øvre tromle har et element kaldet den øvre generatrix. Den indeholder norm alt sådanne strukturelle elementer som sikkerhedsventiler, en dampventil eller en ventil, en ventil til eventuel dampudsugning til eget behov (til blæsning).

I den øverste tromle er der et vandrum, som tilførselsrøret passerer igennem. Adskillelsesenheder passerer i rummet fyldt med damp.

udsigt til kedlen uden den nederste tromle
udsigt til kedlen uden den nederste tromle

Kærlige funktioner

Når du beskriver DKVR-20-13, skal det bemærkes, at designet har visse karakteristiske træk. Hvilket adskiller denne model fra andre med en lavere dampproduktion. Blandt dem er det værd at bemærke:

  1. Den øverste tromle på enheden 20-13 er kortere, hvorfor den ikke falder ned i kedelovnen. Samtidig er både de øvre og nedre tromler lige lange - 4500 mm. Det er også værd at tilføje, at tilstedeværelsen af en forkortet øvre tromle førte til fraværet af behovet for dens sprøjtebeton og også øgede pålideligheden af udstyret som helhed.
  2. På grund af det faktum, at den øverste tromle var reduceret, og mængden af produceret vand og damp måtte efterlades på samme niveau, blev det besluttet at tilføje to fjerntliggende cykloner til designet. Disse elementer genererer omkring 20 % af det samlede dampvolumen.
  3. Den nederste tromle er også blevet ændret en smule. Det er blevet hævet over nul for at forbedre tilgængeligheden og bekvemmeligheden.under inspektion og vedligeholdelse.
  4. DKVR-20-13 kedlen har et stort antal skærme. To af dem er placeret på højre side, to mere på venstre side, en for- og en bagskærm. Derudover har hver af dem to samlere i sin sammensætning. Det viser sig således, at kedlen er udstyret med 12 solfangere, hvoraf seks er placeret øverst, seks nederst.
  5. En anden designfunktion, der påvirker sideskærmene, er deres opdeling i to blokke. Den første blok anses for at være sideskærmene til henholdsvis det første fordampningstrin, den anden blok er det andet fordampningstrin. Derudover er den anden blok norm alt placeret foran konvektionsbjælken, og skærmene tælles norm alt fra forsiden af kedlen.
  6. Den sidste designfunktion er L-formede siderør til skærme. Deres installation udføres i henhold til følgende principper. For eksempel vil det første rør til højre sideskærm have sin nederste ende svejset til den nederste højre samling og dens øvre ende svejset til den øverste venstre skærmsamling. Det første rør til venstre skærm fastgøres på samme måde. Yderligere krydsforbindelse på denne måde resulterer i, at forbrændingskammeret bliver fuldstændig afskærmet.
kedelautomatiseringsordning
kedelautomatiseringsordning

Og til sidst kan vi tilføje, at den konvektive bjælke ikke har nogen skillevægge i sit design.

Almindelige samlede problemer

Reparation af kedler bør kun være tillid til fagfolk. Blandt de mest almindeligeproblemer, der kan opdages, fremhæves skældannelse. Denne defekt vil være kendetegnet ved et fald i kedlens varmeeffekt samt et fald i dens samlede ydeevneindikator. Blandt andre almindelige årsager til nedbrud skiller ukorrekt vedligeholdelse eller manglende overholdelse af reglen om disse værker sig ud. Ofte kan årsagen være en fejl på designstadiet af systemet eller installationen af selve enheden.

Under alle omstændigheder er reparationen af denne type kedel meget dyr. For at undgå behovet for dette arbejde bør diagnostik af alle dele og systemet som helhed udføres så ofte som muligt. Derudover bør der udføres forebyggende rengøringsarbejde for at undgå kalkdannelse.

dampkedel DKVR-20-13
dampkedel DKVR-20-13

Murning. Funktioner

Under installationen af DKVR-20-13 kedlen er murværk en obligatorisk del. Samtidig skal tykkelsen af væggene til det være 510 mm - dette er tykkelsen af to mursten. Alle vægge bør have denne tykkelse undtagen bagsiden. Her tillades reduktion til en tykkelse på 1,5 mursten eller 380 mm. Derudover er bagvæggen norm alt dækket udvendigt med et lag puds på 20 mm. Dette gøres for at reducere antallet af sugekopper.

Sådan mursten anses for tung, og derfor er den lavet af røde mursten. Her bruges også Ildlersten, hvormed de lægger væggene ud mod ovnen. Deres tykkelse skal være 125 mm.

Væggene på efterbrænderen skal være 250 mm tykke. Det er nødvendigt at lave en skillevæg mellem bjælkerørene. Begge dissebeklædningens strukturelle elementer skal være lavet af ildmursten.

dampkedel
dampkedel

Betjening på frontskærm

Betjeningsvejledningen til DKVR-20-13 kedlen er fastgjort til hver enhed og indeholder alle de nødvendige instruktioner til brug af enheden, pleje af den og udførelse af vedligeholdelse. Virkningen af nogle dele bør dog studeres mere detaljeret.

Vand cirkulerer rundt i kredsløbet på frontskærmen. Den nederste manifold på denne skærm tilhører det første fordampningstrin. Den tilføres vand fra den øverste tromle gennem to bypassrør. Under driften af enheden fordamper ikke alt vand. Ikke-fordampet væske vil også komme ind i denne opsamler fra den øvre tromle. Der er fire specielle nedløbsrør til dette. Yderligere er der stigrør i strukturen, gennem hvilke væsken fra den nederste opsamler vil bevæge sig opad. Det bliver varmet op og bliver til en damp-vand-blanding, hvorefter det føres ind i den øverste manifold.

kedeltilslutning
kedeltilslutning

Bevægende gasser

Efter forbrændingen af brændstoffet vil der blive dannet gasser, der bevæger sig ind i efterbrænderen. En overhedning er norm alt installeret for enden af et sådant kammer. Da designet af denne særlige kedel ikke sørger for tilstedeværelsen af skillevægge foran strålen, vil disse udstødningsgasser passere gennem den og afgive deres varme. Derefter vil de blive fjernet fra kedlen langs hele dens bredde af bagvæggen. Derefter er der en speciel gaskanal, hvorigennem gasser vil blive leveret tileconomizer.

Ændringer i design

Som tidligere nævnt er data blevet produceret siden 1961. Det ejendommelige var, at de oprindeligt var beregnet til afbrænding af fast brændsel, såsom hårdt og brunkul eller antracit. Men herefter blev brændstofbalancen ændret i landet, og det var nødvendigt at skifte til afbrænding af flydende og gasbrændstoffer. Den foretog ingen særlige ændringer i designet.

Det er vigtigt at bemærke her, at efter skift til sådanne brændstoftyper var en tvungen driftstilstand fra nominel til 140 % tilladt. Dette førte til en stærk stigning i nødsituationer. Deres hovedpart bestod i svigt af s altrummet og cykloner.

Vandvarmetilstand

Til sidst er det værd at tilføje, at kedlen kan betjenes i varmtvandstilstand. Dette giver dig mulighed for at reducere brændstofforbruget under drift, øge enhedens produktivitet, reducere omkostningerne til ressourcer til enhedens egne behov og reducere omkostningerne ved tilberedning af væsken.

Hvis vi betragter alle disse fordele samlet ud fra et synspunkt om at øge effektiviteten, så stiger dette tal i gennemsnit med 2-2,5%.

Baseret på ovenstående kan vi drage følgende konklusion. Disse enheder var gode enheder for deres tid, men nu tillader teknologien fremstilling og drift af bedre udstyr.

Anbefalede: